mandag den 5. september 2011

Mens vi venter på en biopsi

Da Kaya var til kontrol hos dyrlægen efter infektionen, kom vi hjem med en besked, vi ikke helt havde forventet. Nemlig, at der var en knude i mælkekirtlen.

Åh nej, åh nej, åh nej!

Det vides dog ikke p.t. om det er onde eller gode celler, som knuden består af - og det skal vi nu finde ud af. I næste uge skal Kaya derfor have foretaget en biopsi - sandsynligvis med efterfølgende operation.

Nu be´r vi bare til, at det ikke er noget, der har spredt sig!

Men mens vi venter på en biopsi, har Kaya det godt, hun spiser, leger og fjoller som vanligt. Det er dejligt at se, og håber så bare at vi får mange flere år sammem med hende!!

søndag den 21. august 2011

Update på Kaya

Kaya er nu halvvejs i behandlingen med antibiotika, og hun har det meget bedre - heldigvis!

I slutningen af den kommende uge, skal hun til kontrol - her skulle hævelsen og betændelsen i mælkekirtlen gerne være aftaget - og så skal dyrlægen mærke efter, om der skulle være en knude derinde.

Det håber jeg sandelig ikke er tilfældet!!
Dyrlægen forsikrede mig dog om, at det er alm. procedure, ikke nødvendigvis tegn på at der er noget værrere på vej. Så vi krydser alle fingre og tæer og håber, at den kære hund blot er ramt af betændelsen.

DHL Stafet

I den forløbne uge pakkede kollegaerne og jeg computerne sammen og tog i samlet flok til DHL Stafet i Odense. Vi havde på forhånd valgt, om vi ville være på løbe- eller gåhold.

Her et lille udsnit af vores deltagere,
jeg sidder selvfølgelig og spiser
Vi havde en rigtig fin eftermiddag med motion og hyggeligt samvær - og det er jo aldrig at kimse af :)

onsdag den 17. august 2011

En dårlig vovse - nu i bedring

En hel forfærdelig mandag aften og næsten hele tirsdag har udspillet sig i familien Dunne i denne uge.

Kaya-hunden, der altid er frisk og frejdig, lagde sig sent mandag aften ned og var slet ikke sig selv. Rigtig dårlig var hun, og til trods for mange lokkemidler og løfter og kæle-ture, var hun ikke til at trække frem under sengen. Hun havde ondt, var skidt og slet ikke i sit vante hopla.

Da tilstanden ikke var bedre tirsdag morgen, gik turen til dyrlægen - efter at "mor" havde haft en forfærdelig dag i Kbh, indtil jeg kunne komme hjem, og se hvordan det stod til.

Dyrlægens dom:
Betændelse i en mælkekirtel bl.a. som følge af hormonforstyrrelse i kombi med en nyligt overstået løbetid. Så nu er det kære dyr på antibiotika, smertestillende og hormonstoppende mixtur, og så skal vi til kontrol senere på måneden for at undersøge, om der kan være andre uvelkomne ting indblandet, men det lader det ikke umiddelbart til.

Heldigvis er Kaya idag lidt mere sig selv, spiser og går gerne tur - omend lidt langsommere end normalt, men i klar bedring. Pyhaa - en hård omgang med meget lidt søvn, men nu ser det ud til at gå den rigtige vej!

mandag den 8. august 2011

Fire priser til Danmark

Jeg er hjemkommet igår fra den god tur til Oslo - og spændingen blev endelig udløst ved lørdag aftens award-middag.

Her hjemtog Danmark hele fire priser - heraf 2. pladsen ved Europamesterskabet.

Desuden fik Danmark en international samarbejdspris i Enterprise without Borders-programmet, Danmark fik en Alumne Leadership Award samt en særpris for bedste forretningside.

Godt gået!

Fra finalemiddagen.
Foto: JA-YE (hentet fra Ja-Ye facebook side)


lørdag den 6. august 2011

En kulturel dag

Lørdagen ved Company of The Year Competion er primært for eleverne, der har været til dommerinterviews, og nu er sluppet løs i Oslo til lidt afslapning inden aftenens præmieoverrækkelse.

For os, der er med som staff, har dagen været temmelig fri.
Programmet startede med et overraskende godt jazz-indslag, hvor bandet JazzCode i 1½ time underholdt os alle med musik indlagt anekdoter, reflektioner og sammenligninger mellem hvordan et band spiller bedst sammen - og hvordan en organisation fungerer. 

Efter det musikalske indslag, gik jeg på Kulturhistorisk Museum og så deres mange fine udstillinger. Bl.a. har de en afdeling om vikinger og deres tro på Odin og Thor. I samlingen var der nogle meget fine stof-fremstillinger af Odin på den ottebenede hest Sleipner. Interessant var også udstillingen om ismanden Ötzi.

Efter det kulturhistoriske museum gik jeg en pæn spadsere-tur op til Nationalbiblioteket - kun for at finde ud af, at det faktisk var lukket, så det fik jeg ikke megen glæde af. Til gengæld gik jeg mange skridt, så det må tælle pænt på motionskontoen.

På min vej stødte jeg også på det norske ski-kontor, der blev bygget i forbindelse med 2011-konkurrencen. Bygningen ligger midt på en åben plads ikke langt fra kongeslottet, i hvis park jeg iøvrigt spiste min frokost. Ski-kontoret var lukket da konkurrencen er overstået, men det er et fint lille arkitektonisk indslag i storbyen.

Sluttelig besøgte jeg Oslo Domkirke, der er åben for alle interesserede. Det er en meget flot kirke, men jeg fik ingen billeder med derfra, da man helst ikke må anvende blitz. Da jeg kun har kamera på min telefon med i denne omgang, kunne billederne ikke blive så gode. Men så må jeg huske kirkens interiør og udsmykning i stedet.

I aften er der så præmieceremoni, og skal jeg være ærlig, så ser jeg faktisk frem til denne del, og håber selvfølgelig, at det danske hold får en pris med hjem. Desuden glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem, så det passer mig fint at programmet snart er udløbet, og jeg kan komme hjem til hverdagen igen i mine faste og trygge rammer :)

fredag den 5. august 2011

En lille ny

På hjemmefronten er familien i sommerferien blevet et medlem større, da vi har adopteret et "feriebarn" fra vores naboer. Sidste skud på stammen i familien Dunne er lille Lily - den sødeste lille kat :)
Familien tæller til dato hundene Kaya og Swifty samt vores første kat Sally. Familien Dunne er efterhånden aka The Dunne Zoo - men vi 'ææælsker' dem hver og en :)