fredag den 30. december 2011

Flere løbemasker

Her på årets næsten sidste dag, har jeg påbegyndt et tørklæde med løbemasker, da jeg havde en god oplevelse med min test forleden. Denne gang skal det blive længere - og i sort. Og løbemaskerne er altså først til allersidst :)

torsdag den 29. december 2011

Bøger til inspiration 1

Er netop vendt hjem efter et besøg på biblioteket, hvor jeg har hentet første omgang af en række bøger om at hækle og strikke.
Nu ser jeg frem til en aften i sofaen med the på kanden, og en masse spændende læsestof. Mon ikke jeg finder et par projekter eller to som jeg kan kaste mig over. Det tror jeg nok :)

Bøgerne er:
Sys Fredens: "Puder og plaider"
Sys Fredens: "Strømper og sokker"
Sys Fredens: "Hæklerier"
Inga Walløe Pantzar: "Strik"
Lene Holme Samsøe: "Hæklet"
Erika Knight: "Lær at hækle - 20 ting til boligen"

onsdag den 28. december 2011

En håndarbejds-jul

Som jeg skrev sidst, havde jeg haft en hyggelig eftermiddag med mine kollegaer og lært at hækle. Det resulterede i en hat - der dog ikke blev helt god før efter 3. omgang - lykkens gang :) Den blev ok, og jeg har brugt den med god samvittighed.

Det har da også betydet, at jeg har fået lyst til mere håndarbejde, og derfor har jeg fundet strikkepindene frem - har begået et tørklæde med løbe-masker og en strikhue til min mand samt et halstørklæde der matcher den hæklede hat. 

Hvad næste projekt bliver, ved jeg ikke i skrivende stund, men jeg har reserveret en del bøger på biblioteket, så jeg kan hente mere inspiration - og så har jeg et ønske om at lære at strikke strømper, så det skal være et nytårs-fortsæt for 2012: Gøre et godt forsøg på at lære at strikke sokker.



fredag den 9. december 2011

Stangmaske, luftmaske, kædemaske... ja, ja...

I dag har været en spændende dag, hvor jeg har lært lidt om hækleri.

Lad det bare være sagt: Nemt er det ikke!

Der er stangmasker, luftmasker, kædemasker - og tadaa: dobbelte stangmasker. Og sikker mange flere, jeg ikke har lært endnu. Men jeg hænger i.
Har været lidt kæphøj, og har kastet mig ud i at hækle en hue - eller i hvert fald gøre et hæderligt forsøg herpå.

I skrivende stund har jeg fået rimelig styr på de forskellige masker, men jeg arbejder stadig på at holde styr på antal runder i hatten. Men med lidt god vilje, er jeg nået frem til noget, der godt kunne minde om en hatte-form :) Så jeg fortsætter i den stil.

Skulle det ende med at jeg må trævle det hele op og starte forfra, so let it be... jeg kan starte forfra, og under alle omstændigheder har jeg haft en super hyggelig dag i håndgerningens tegn.

tirsdag den 1. november 2011

Kaya har det godt

Efter et langt forløb med dyrlægetjek, undersøgelser, dyrlægeskift og flere undersøgelser er konklusionen nu, at Kaya, der har nået en alder af næste 10½ år skal have det godt så længe som muligt uden operationer, tests osv.

Ja, hun har stadig knuder i mælkekirtlerne, men second opinion fra dyrlægen lyder på, at det er bedst at lade dem hvile, og ikke gå igang med en operation, der bare gør sagerne værrere end nødvendigt.

Og Kaya har det godt! Hvis jeg ikke vidste at der var knuder, ville jeg ikke tænke hun på nogen måde var anderledes - og det er jo dejligt positivt. Så nu får vovsen lov at have det godt - og hvis det ændrer sig, og der kommer mere betændelse, så behandler vi derfra.

Fingers crossed - at der er mange flere år i Kaya :)

mandag den 5. september 2011

Mens vi venter på en biopsi

Da Kaya var til kontrol hos dyrlægen efter infektionen, kom vi hjem med en besked, vi ikke helt havde forventet. Nemlig, at der var en knude i mælkekirtlen.

Åh nej, åh nej, åh nej!

Det vides dog ikke p.t. om det er onde eller gode celler, som knuden består af - og det skal vi nu finde ud af. I næste uge skal Kaya derfor have foretaget en biopsi - sandsynligvis med efterfølgende operation.

Nu be´r vi bare til, at det ikke er noget, der har spredt sig!

Men mens vi venter på en biopsi, har Kaya det godt, hun spiser, leger og fjoller som vanligt. Det er dejligt at se, og håber så bare at vi får mange flere år sammem med hende!!

søndag den 21. august 2011

Update på Kaya

Kaya er nu halvvejs i behandlingen med antibiotika, og hun har det meget bedre - heldigvis!

I slutningen af den kommende uge, skal hun til kontrol - her skulle hævelsen og betændelsen i mælkekirtlen gerne være aftaget - og så skal dyrlægen mærke efter, om der skulle være en knude derinde.

Det håber jeg sandelig ikke er tilfældet!!
Dyrlægen forsikrede mig dog om, at det er alm. procedure, ikke nødvendigvis tegn på at der er noget værrere på vej. Så vi krydser alle fingre og tæer og håber, at den kære hund blot er ramt af betændelsen.

DHL Stafet

I den forløbne uge pakkede kollegaerne og jeg computerne sammen og tog i samlet flok til DHL Stafet i Odense. Vi havde på forhånd valgt, om vi ville være på løbe- eller gåhold.

Her et lille udsnit af vores deltagere,
jeg sidder selvfølgelig og spiser
Vi havde en rigtig fin eftermiddag med motion og hyggeligt samvær - og det er jo aldrig at kimse af :)

onsdag den 17. august 2011

En dårlig vovse - nu i bedring

En hel forfærdelig mandag aften og næsten hele tirsdag har udspillet sig i familien Dunne i denne uge.

Kaya-hunden, der altid er frisk og frejdig, lagde sig sent mandag aften ned og var slet ikke sig selv. Rigtig dårlig var hun, og til trods for mange lokkemidler og løfter og kæle-ture, var hun ikke til at trække frem under sengen. Hun havde ondt, var skidt og slet ikke i sit vante hopla.

Da tilstanden ikke var bedre tirsdag morgen, gik turen til dyrlægen - efter at "mor" havde haft en forfærdelig dag i Kbh, indtil jeg kunne komme hjem, og se hvordan det stod til.

Dyrlægens dom:
Betændelse i en mælkekirtel bl.a. som følge af hormonforstyrrelse i kombi med en nyligt overstået løbetid. Så nu er det kære dyr på antibiotika, smertestillende og hormonstoppende mixtur, og så skal vi til kontrol senere på måneden for at undersøge, om der kan være andre uvelkomne ting indblandet, men det lader det ikke umiddelbart til.

Heldigvis er Kaya idag lidt mere sig selv, spiser og går gerne tur - omend lidt langsommere end normalt, men i klar bedring. Pyhaa - en hård omgang med meget lidt søvn, men nu ser det ud til at gå den rigtige vej!

mandag den 8. august 2011

Fire priser til Danmark

Jeg er hjemkommet igår fra den god tur til Oslo - og spændingen blev endelig udløst ved lørdag aftens award-middag.

Her hjemtog Danmark hele fire priser - heraf 2. pladsen ved Europamesterskabet.

Desuden fik Danmark en international samarbejdspris i Enterprise without Borders-programmet, Danmark fik en Alumne Leadership Award samt en særpris for bedste forretningside.

Godt gået!

Fra finalemiddagen.
Foto: JA-YE (hentet fra Ja-Ye facebook side)


lørdag den 6. august 2011

En kulturel dag

Lørdagen ved Company of The Year Competion er primært for eleverne, der har været til dommerinterviews, og nu er sluppet løs i Oslo til lidt afslapning inden aftenens præmieoverrækkelse.

For os, der er med som staff, har dagen været temmelig fri.
Programmet startede med et overraskende godt jazz-indslag, hvor bandet JazzCode i 1½ time underholdt os alle med musik indlagt anekdoter, reflektioner og sammenligninger mellem hvordan et band spiller bedst sammen - og hvordan en organisation fungerer. 

Efter det musikalske indslag, gik jeg på Kulturhistorisk Museum og så deres mange fine udstillinger. Bl.a. har de en afdeling om vikinger og deres tro på Odin og Thor. I samlingen var der nogle meget fine stof-fremstillinger af Odin på den ottebenede hest Sleipner. Interessant var også udstillingen om ismanden Ötzi.

Efter det kulturhistoriske museum gik jeg en pæn spadsere-tur op til Nationalbiblioteket - kun for at finde ud af, at det faktisk var lukket, så det fik jeg ikke megen glæde af. Til gengæld gik jeg mange skridt, så det må tælle pænt på motionskontoen.

På min vej stødte jeg også på det norske ski-kontor, der blev bygget i forbindelse med 2011-konkurrencen. Bygningen ligger midt på en åben plads ikke langt fra kongeslottet, i hvis park jeg iøvrigt spiste min frokost. Ski-kontoret var lukket da konkurrencen er overstået, men det er et fint lille arkitektonisk indslag i storbyen.

Sluttelig besøgte jeg Oslo Domkirke, der er åben for alle interesserede. Det er en meget flot kirke, men jeg fik ingen billeder med derfra, da man helst ikke må anvende blitz. Da jeg kun har kamera på min telefon med i denne omgang, kunne billederne ikke blive så gode. Men så må jeg huske kirkens interiør og udsmykning i stedet.

I aften er der så præmieceremoni, og skal jeg være ærlig, så ser jeg faktisk frem til denne del, og håber selvfølgelig, at det danske hold får en pris med hjem. Desuden glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem, så det passer mig fint at programmet snart er udløbet, og jeg kan komme hjem til hverdagen igen i mine faste og trygge rammer :)

fredag den 5. august 2011

En lille ny

På hjemmefronten er familien i sommerferien blevet et medlem større, da vi har adopteret et "feriebarn" fra vores naboer. Sidste skud på stammen i familien Dunne er lille Lily - den sødeste lille kat :)
Familien tæller til dato hundene Kaya og Swifty samt vores første kat Sally. Familien Dunne er efterhånden aka The Dunne Zoo - men vi 'ææælsker' dem hver og en :)

EM åbnet

Idag åbnede Europamesterskabet i Company Programme så officielt - eller som det hedder internationalt: Company of The Year Competion. Efter en flot indledning med musik og fane-bærere fra hver nation repræsenteret ved konkurrencen, åbnedes konkurrencen af minister for kommunale og regionale forhold i Norge. En vældig fin åbningsceremoni.

Herefter blev det alvor, da alle teams gik til scenepræsentationer, og der er mange gode virksomheder iblandt deltagerne. Det bliver spændende at se, hvem der kommer på podiet i morgen aften, men man har jo en favorit :)

Her til at aften var alle deltagere inviteret til Akershus Festning, hvor der var planlagt udendørs grill og aktiviteter. Alt sammen rigtig godt, hvis det ikke havde været for den norske regn, der besluttede sig for at vælte ned, så en del af arrangemenet måtte rykkes inde døre. Men det gav mig så en god mulighed for at se lidt af de udstillede genstande. Så helt galt var det jo ikke.

I morgen er det den store finale-dag, men desværre byder programmet ikke på så mange ting inden festlighederne i morgen aften, så mon ikke der bliver tid til et kulturelt indslag eller to?

torsdag den 4. august 2011

Ankommet til Oslo - EM 2011

Så er jeg nået frem til Oslo - har fået et fint værelse på 25. etage - der er en flot udsigt.

Jeg har været til velkomstreception på Oslo Rådhus, hvor alle deltagere ved EM i Company Programme (Company of The Year Competition 2011) blev modtaget. Det er et flot rådhus med virkelig flotte vægmalerier.

Turen til og fra rådhuset bød på en tur gennem Oslo centrum - som på sin vis lignede sig selv, og
så ikke alligevel. For overalt, er der blomster til minde om ofrene den 22. juli. Man bliver meget rørt over denne gestus, og samtidig er det faktisk ganske forfædeligt at se, for det vidner jo om en tragedie.

På rådhuset fik bestyrelsesformanden for YE Norge overrakt en flot blomsterdekoration med roser, for hvert af ofrene - til minde om at mange unge mennesker fik bort i forbindelse med angrebet - og unge mennesker er hvad vi er her for at fokusere på.

Og fokus i morgen bliver på deltagerne ved konkurrencen, de skal alle lave scenepræsentationer. Det glæder jeg mig til! :)


onsdag den 3. august 2011

Off to Oslo

Today the JA-YE Company of the Year Competition 2011 begins and some of the participants have the option to arrive in Oslo today. I will be arriving tomorrow afternoon looking forward to the reception at City Hall.
Also it will be interesting to see the presentations from this years participant - every team hoping to win the european price - the Company of the Year Competition 2011.

tirsdag den 2. august 2011

Noget helt nyt

Goddag og velkommen til min blog - noget der for mig er et helt nyt, spændende og uudforsket emne.
Jeg tænker, det kan være en god måde at holde familie og venner m.v.opdaterede på, og vil i hvert fald gøre et forsøg, så må vi se hvordan det går :) Og så kan det da også være en mulighed for lidt reflektion.