fredag den 5. august 2011

EM åbnet

Idag åbnede Europamesterskabet i Company Programme så officielt - eller som det hedder internationalt: Company of The Year Competion. Efter en flot indledning med musik og fane-bærere fra hver nation repræsenteret ved konkurrencen, åbnedes konkurrencen af minister for kommunale og regionale forhold i Norge. En vældig fin åbningsceremoni.

Herefter blev det alvor, da alle teams gik til scenepræsentationer, og der er mange gode virksomheder iblandt deltagerne. Det bliver spændende at se, hvem der kommer på podiet i morgen aften, men man har jo en favorit :)

Her til at aften var alle deltagere inviteret til Akershus Festning, hvor der var planlagt udendørs grill og aktiviteter. Alt sammen rigtig godt, hvis det ikke havde været for den norske regn, der besluttede sig for at vælte ned, så en del af arrangemenet måtte rykkes inde døre. Men det gav mig så en god mulighed for at se lidt af de udstillede genstande. Så helt galt var det jo ikke.

I morgen er det den store finale-dag, men desværre byder programmet ikke på så mange ting inden festlighederne i morgen aften, så mon ikke der bliver tid til et kulturelt indslag eller to?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar